|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 
Opsætning af persienner
Du skal huske, at du ikke kan nøjes med at klippe af i den ene side. Eftersom persiennen har et symmetrisk ophæng med to tråd rækker placeret lige langt fra kanten i hver side, skal du fjerne lige meget i begge sider ellers støttes lamellerne ikke godt nok.

1. Til afkortning af persiennens lameller skal du bruge en klipper eller en saks. De to metalskinner saves til med en nedstryger.

2. Mål op på top- og bundskinnen. Husk at fjerne lige meget i hver side. Skinnerne er forsynet med plastdupper, som kan tages af og monteres på ny.

3. Klipperen indstilles til det aktuelle afklip, så hver lamel kan klippes til. Lamellen lægges i og »skydes« mod ende-stoppet.

4. Med et enkelt tryk klippes lamellen over. Bemærk den afrundede facon, som svarer til lamellens oprindelige udseende.

5. Den specielle persiennesaks kan indstilles helt præcist, og samtidig er den meget nem at arbejde med, når persiennen er hængt op.

Er persiennen for lang
Hvis persiennen er for lang, kan du uden problemer selv gøre den kortere ved at fjerne en eller flere lameller. I bunden sidder en lukket metalprofil med et par huller, hvor persiennesnorene er fastgjort.
Persiennen har to snoresystemer. To snore hæver og sænker lamellerne, mens to stige snore sikrer, at lamellerne sidder i passende afstand fra hinanden og kan vippes/drejes.
Lamellerne er skudt ind på hver deres "stigetrin« og ellers kun forbundet med hejsesnoren, som løber ned gennem små udstansede huller i lamellerne. Så snart hejsesnoren er trukket op af lamellerne, kan de trækkes ud af stigetrinnene.

1. Lamellerne fjernes nedefra. Ved at fjerne plastproppern på undersiden af metalskinnen er der adgang til snoreværket.

2. Med en almindelig pincet eller noget tilsvarende fiskes hejsesnorens ende ud af skinnen, og knuden løsnes, så du kan trække snoren ud.

3. Når hejsesnoren hives op, ligger lamellerne løst i stigesnorens trin. Herefter kan du begynde at fjerne det antal lameller, som du ønsker.

4. Overflødig stigesnor klippes af sammen med hejsesnoren, som lukkes med en knude. Enderne samles i skinnen, som lukkes med proppen.

Opsætning
Der følger altid særlige ophængningsbeslag med, når du køber en persienne - som regel er der tale om en universaltype, der kan bruges til såvel væg- som loftmontering.
Beslagene er nemme at sætte op med et par skruer, og til en persienne på under 120 cm i bredden bruges typisk to beslag.
Mål omhyggeligt ud, hvor beslagene skal sidde, så persiennen kommer til at hænge parallelt med vinduet.
De fleste beslag kan justeres lidt frem og tilbage efter opsætningen.
Ophængningsbeslaget med den specielle låsetap skrues direkte op i karm træet - er der tale om en muret karm, bruges rawlplugs.
Persienne-skinnen holdes lidt på skrå, før den hænges op på de to fremskudte holdere på beslaget.
Låsetappen skubbes til venstre, og persiennen fæstnes til beslagene.









Kategorier på sider:

Gardiner Boligleksikon Persienner Netbutikker Tilpasning af persinner Kampagnetilbud Valg af persienne type Hvorfor persienner Rengøring af persienner Tilpasning af persinner Bolig ting Vindue Opsætning af persienner
 
 
 Du er her: Persienne - Bolig Persienne - - Hvad er Persienne en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.